Musholmbugtens Bådeklub

At sejle er at leve

Klubtur til Agersø Pinsen 2013

Fredag formiddag sejlede Jimodana og Cecilie ud fra Mullerup Havn, med kurs Agersø. Vejret var fint, med let til frisk vind fra sydøst. Først efter broen kom der lidt sprøjt på vindspejlet.

20130517 P5170006

 

Vel ankommet til Agersø, kunne vi se, at der på broen ud for klubhusbygning, var plads til alle, på den sydlige broside. Senere på eftermiddagen dukkede først Suloclarik og senere Seajoy, Beauty og Seick op. Beauty havde kun kaptajnen om bord, besætningen var ankommet tidligere i bil. Efter diverse traditioner, omkring hjælp til fortøjning, blev der tændt grill, og opsat borde, i læ side af klubhusbygning.
Efter vel tilberedt grillmad, holdt de fleste ud hele aftenen. Jeg tror, det var første aften i 2013, hvor man kunne side ude, uden at fryse.20130517 P5170007

 Lørdag var endnu en dag med fint vejr. Efter morgenmad samledes vi kl 09.00, hvor klubben var vært med bitterdram, for at tage nerverne, inden vi skulle på oplevelsestur. På færgehavnen stod en flot John Deere, forspændt en nydelig vogn, med masser af plads til os. Vores guide/ chauffør Leo startede med at sige, at det var første tur han skulle køre, og at han derfor nok ville læse det meste, fra en bog han havde med.
20130518 09IMG 7009
 Vi kørte forbi købmanden og ud af Helholmvej, hvor vi stoppede et sted hvorfra vi kunne se over til fyret. Her startede Leo´s fortælling om øen. Jeg tror han havde glemt, at han havde en bog med, han viste dog en tegning af et kanonbatteri, som vi kørte forbi på vej ud, dog nu kun en bunke jord.
 20130518 09IMG 7013
 Jeg tror han havde glemt, at han havde en bog med, han viste dog en tegning af et kanonbatteri, som vi kørte forbi på vej ud, dog nu kun en bunke jord.
 

 Resten af tiden blev bogen ikke åbnet. På hans til dels glemte jyske dialekt, fik vi fortalt om øen, som er på 684 ha og på højeste sted er 12 m over havet, samt om livet på godt og ondt på en lille ø. Derudover kunne han også fortælle, at den tidligere kroejer havde haft andre indtægtskilder, i de nedre regioner, altså kælderen, end at sælge øl. Leo talte som et vandfald, tiden var nær løbet fra ham. Næste stop var ved købmand og Den Gamle Smedje. Det var han nødt til sagde han, ellers blev hans kone sur, hun havde nemlig Den Gamle Smedje, med salg af Tingeltangel.

20130518 09IMG 7010

 Her var vi ikke længe, før vi kørte ad Egholmvej ud til Dæmningen til Egholm. Her stoppede Leo igen, og vi fik en øl eller vand, som var med i turprisen. Herefter flere detaljer om øen, bl.a. er der mange harer, fasaner og rådyr. Vi så et Rådyr der spankulerede over dæmningen til Egholm, og på markerne kunne vi se masser af dyreliv. Vi skulle tilbage til havnen hvor næste hold skulle med bussen kl 11.15. Her fik vi flere historier af Leo, medens vi ventede på færgen, og de nye kunder. Leo fortalte os også, at han på øen blev kaldt LUMMER. Der var stemning for, at vi havde eftermiddagen fri. Øen er dog lille, så midt på eftermiddagen, kom flere tilbage fra cafetur, eller en tur forbi købmanden, hvor også Leo havde været. Andre havde prøvet en af de afmærkede vandreture. Resten kan man vist roligt sige slappede af.

20130518 P5180013

 20130518 P5180023Efter en times tid på bænken, var det tid til at tænde grill. Igen en herlig aften, men efter spisning blev det lidt koldt. Vi havde dog reserveret klubhuset, og kunne derfor trække indendørs. Der var jo også Melodi Grand Prix, og især een var meget interesseret, han faldt dog hurtigt i søvn. Efter at have hørt Danmarks indslag, var der kun de hårdkogte tilbage, resten var krøbet til køjs.20130518 P5180029

Pinsesolen havde ikke en chance for at skinne denne søndag. Det var tæt tåge fra morgenstunden som dog lettede lidt senere. Jimodana havde en aftale hjemme, så de sejlede da tågen lettede lidt. Vi andre samledes til morgenmad i klubhuset. Ditte havde fødselsdag HURRA, og ville i dagens anledning give en ”ting” i glas. Tågen lettede lidt i perioder, og efter lidt rådslagning, sejlede Seick, Suloclarik og Cecilie nordover. Det blev en tur med til tider tæt tåge, godt med et spor på GPSen.
Mullerup Havn anduvet kl.14.00, efter en god og oplevelsesrig pinsetur.

 20130518 P5180036   20130519 P5190041  20130519 P5190042
 Tekst: Jørgen C   Foto: Søren J. Nerenst


Copyright 2016 - Musholmbugtens Bådeklub - All Rights Reserved.